|
Gå til startsiden
|
Digt
af Alfred Langholz
Alfred Langholz har skrevet følgende digt om Fogderup, kan synges på melodien ”For en fremmed barsk og fattigt”
For en fremmed uern ynde
er vor egn, men righ å minde.
Da æ tend de Fowerup bynde,
vår æ liv lidt mee sinde
I æ hjartpunkt leghe Fowerup,
det æ omgin a en masse
satelitte, her kan nævnes:
Hawstej, Rafstej, Kvorp å Kasse.
Vollrup, Hjoldrup, Rebbøl, Ønle
Gåskjær, Bredvåj – olt æ se
mindes æ i stoe sønle
men lidt sild hengivenhee.
Æ har høstet, æ har skokket,
æ har tosken, vi bår tynde -
det vå skidt æ blev forlokket
i min ungdom fra æ bynde.
Æ har harret, æ har plowet,
æ køe feevun med e spritse.
Manne mohstør har æ lawet
i e mærlaw soj vi vitse.
Klowtoft, Knivsigh, Stormsgå, Hejsel,
Tågholm, Hellvoj – der vår mærken!
Og æ køjt en christiansfelde.
Men det glantes det vår hverken.
Istrien, Afrika ell Tynde.
Inne Hertugh har mæ hundset
Nej, men ue ved e bynde
vind vi støj en flok og klundset.
Dete kom an å kondevitte.
Æ opfond den dyf tallerken.
Ved æ spisen vår e flitte,
og vi fik e law en prærken.
Kun hvert halvår blev vi lønnet,
så tow vi til Kloster Mærken,
der stoj jen å e hoj og drønet.
Men det villest det vår hverken.
Potugal ell Spanien, Frankrig.
Æ har ven de stej og finde,
te enno er do den fawrest,
det er Fowerup, der vinde.
|
