Folketælling fra 1921Ravsted
08.04.1939 – 21.11.2025
Så gik den ikke længere. Vores kære far og mand døde 21. november 2025, efter længere tids sygdom.
En dansker med stort D, en sønderjyde med stort S, en dedikeret Rafstej’er og en kærlig familiefar gav slip på alt det han elskede til det sidste, da hans sygdomsforløb i slutningen af sommeren ’25 langsomt tog livsgnisten fra ham. Han måtte meget mod sin vilje erkende, at nu ’går den ikke længere’, og han slap kun med stor modvilje hans enorme nysgerrighed på livet.
Far blev født 8. april 1939 på Kjærbo, et husmandssted mellem Ravsted og Havsted, hvor forældrene Tinne og Boy Hansen i forvejen havde datteren Ingrid, der var 11 år ældre end far. Storesøsteren flyttede hjemmefra allerede som 14-årig, og stiftede siden familie i Norge. De to søskende havde et meget nært og kærligt forhold indtil Ingrids død i 2010. Vi har således 2 fætre med familie i Norge, som vi har nær kontakt
til.
Efter værnepligt, landbrugsskole og job som svinefodermester på Fyn, overtog far og mor landbruget Kjærbo efter hans forældre i 1962, og i løbet af 5 år blev vi en familie på 5. Far havde også jobs ved siden af landbruget som blandt andet murerarbejdsmand, planteskolemedarbejder og fabriksarbejder i Tinglev (Schilgen). Og han blev i tiltagende grad involveret i foreningslivet i Ravsted. Det var i første omgang Ravsted Sogns Borgerforening, og i 70’erne havde han en stor rolle i oprettelsen og bygningen af et privat friluftsbad i Ravsted, som vi 3 børn havde en kæmpe fornøjelse af.
Ad åre blev han også bestyrelsesmedlem og formand for Ravsted Sogns Forsamlingsgård og Sønderjysk Forsamlingshusforening, et område han virkelig brændte for. Han var en særdeles aktiv og fremadsynet formand, og han blev også medlem af Landsforeningen Danske Forsamlingshuse. Det bragte ham og mor mange nye bekendtskaber og udflugter til nye egne af Danmark. Også i Sønderjysk Skoleforeningen havde han en tillidspost.
På Ravsted Sogns Forsamlingsgård var han også i en årrække næsten fast ’skuespiller’ i truppen omkring både dilletant og revy.
I 1974 blev far pedel på Ravsted Skole, et job, som han elskede og var skabt til, og han blev der til han blev pensioneret i 1999. Efter 1974 var det ifølge far: ’Min skole’, og han vogtede nidkært over bygninger, rengøring, vedligehold og omdømme. Han tog cyklen fra Kjærbo til skolen 3 gange tur/retur de fleste hverdage, til morgenåbning, hjem til frokost (mor arbejdede deltids), og igen dé aftner, hvor skolen blev brugt til aftenskole. Han deltog også selv i aftenskoleundervisning ved Claus Clausen med ’Madlavning for finere mænd’. I 1993 solgte mor og far Kjærbo til deres yngste datter og mand, Susanne og Henrik Køcks, og de flyttede til Ravsted Hovedgade.
I 1997 købte de hus kun få meter fra skolen – Skolegade 14, hvor mor nu bor alene. Efter flytningen fra Kjærbo var far hyppig gæst ”hjemme på Kjærbo”, som han altid sagde og som han elskede højt. Stor var hans glæde over, at det forblev i familien. Efter far stoppede som pedel på skolen, nød han stadig nærværet til skole-matriklen, hvor han kunne følge med i skolens tilstand, elevernes færden, lærernes gøren og ikke mindst flora og fauna på skolens område. Mangt et ord har han vekslet med skolens medarbejdere, bringende og hentende forældre, elever i alle størrelser, samt de gode naboer på Skolegade. Køkkenhaven på Skolegade 14 blev især i de senere år en passion for far, han elskede at så, plante, prale og konkurrere med os børn om størrelsen på kartofler, udbyttet af bønner og meget mere. I mere end 20 år havde far og mor også sommerhus i Hjerpsted: Far elskede huset, naboerne, marsken og alle de sammenkomster, som det naturligt førte med sig. Sommerhuset var i disse år et hyppigt samlingspunkt for vores familie.
Han var oprigtig interesseret i mennesker, i gør-det-selv projekter, i jagt og i familiens liv og levned. Altid var han klar med en tale ved enhver lejlighed, og en sang ved sammenkomster i familien. Han efterlader blandt andet en anseelig samling sangbøger og bøger generelt. Han fulgte oprigtig interesseret med i foreningslivet i Ravsted indtil det sidste, hvor han også i en årrække var formand for Pensionistforeningen.
Han kendte hvert et hus og dets historie om hændelser og om menneskerne i dem. Hans berøringsflade var stor - vennekredsen, som blandt andet omfattede flere kortklubber, en kegleklub, ’gamle’ kolleger fra pedel-jobbet, naboer, forenings-venner og jagt-venner betød enormt meget for ham. Utallige er de hjemmelavede smykker, stokke, havepynt, bænke og sang-minder, som vi nu har tilbage efter hans bortgang. Gode, stærke minder om et spændende menneske med meget på hjerte.
Æret være fars minde.
Skrevet af Jenny Ketelsen.